Søren Kierkegaard

Noe av det artigste jeg noen gang har lest er Kierkegaards ’Øieblikket’. Jeg har tillatt meg under å gjengi en av hans epistler derfra, for å oppmuntre også andre til å lese boken.

Menneske-Fiskeriet

Det er Christi egne Ord: „Følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere.” Mtth. 4,19
Saa gikk Apostlene ud.
„Dog hva skulde det vel blive til med det Par Mennesker, hvilke dessuden vistnok forstode Christi Ord saaledes: at det var dem, der skulde offres for at fange Mennesker. Det er let at see, at var det blevet paa den Maade, var det blevet til Ingenting. Det var Guds Tanke, maaske smukt, men – ja, det maa dog enhver praktisk Mand tilstaae – Gud er ikke praktisk. Eller kan der tænkes noget mere Bagvendt end den Art Fiskerie, hvor det at fiske er at blive offret, saa det altsaa ikke er Fiskeren, der spiser Fiskene, men Fiskene der spise Fiskeren; og det skal kaldes at fiske, det er jo næsten ligsom Hamlets vanvid, naar han siger om Polonius, at han er til Gjestebud, dog ikke der, hvor han spiser, men der, hvor han bliver spist.”
Da tog Mennesket sig af Guds Sag.
„Menneske-Fiskeriet! det Christus har meent er noget ganske Andet end hva disse skikkelige Apostle fuldkommede, trodsende al Sprogbruk og al Sprog-Analogie; thi i intet Sprog forstaaer man det ved: at fiske. Det han har meent og tilsigtet er ligefrem en ny Næringsveis Opkomst: Menneske-fiskeriet, at forkynde Christendom saaledes, at der virkelig bliver Noget at fiske ved dette Fiskerie.”
Pas nu paa, nu skal Du se det bliver til Noget!
Ja, Min Tro blev det til Noget, - det blev til „den bestaaende Christenhed” med Millioner, Millioner, Millioner Christne.
Arrangementet var ganske simpelt. Som der danner sig et Compagnie, der speculerer i Silde-Fiskeriet, et andet i Kabliau-Fangst eller Hvalfiske-Fangst o.s.v.: saaledes dreves Menneske-Fiskeriet af et interessentskab, der innbyrdes garanterede hinanden saa og saa mange Procent Udbytte.
Og hva blev Følgen deraf? O, hvis Du ikke ellers har gjort det, benyt dog denne Leilighed til at beundre det Menneskelige! Følgen blev, at der fangedes en uhyre mengde Sild eller hva det er jeg vilde sige Mennesker, Christne, og selvfølgelig at Compagniet stod sig brilliant. Ja, det viste sig, at ikke det mest velstaaende Silde-Compagnie i fjerneste Maade profiterede saaledes som der profiteredes ved Menneske-Fiskeriet. Og saa Eet endnu, en Profit mere eller dog et piquant Kryderie paa Profiten, at intet Silde-Compagnie tør beraabe sig paa at have Skriftens Ord for sig, naar de sende Skibene ud paa Fangsten.
Men Menneske-Fiskeriet er et gudeligt Foretagende, Dhrr. Interessenter i Compagniet tør beraabe sig paa at have Skriftens Ord for sig, thi Christus siger jo selv „jeg vil gjøre Eder til Menneske-Fiskere”; roligen gaae de Dommen imøde „vi have fuldkommet Dit Ord, vi have fisket Mennesker.”

Søren Kierkegaard
i ”Øyeblikket”